I dag har jeg drukket min første koffeinfrie kop kaffe. Det er jeg sikker på at jeg vil glæde mig over når jeg om en times tid svinger dynen over mig og forsøger mig med en nats søvn.
Og så blev jeg også en af de der bloggere, inspireret af et tilfældigt sammentræf på nettet, tænkte jeg – ja – selvfølgelig. Jeg SKAL jo gøre de ting jeg har lyst til, det har jeg jo fået udskrevet på recept. Medicinen lyder: Gør hvad du har lyst til, og kun hvad du har lyst til. Det lyder jo egentlig nemt nok, især taget i betragtning at jeg jo er et menneske der i den grad normalt er styret af sine lyster. Men når man som jeg i øjeblikket oplever ikke at have lyst til noget som helst, er det jo ret revolutionerende at opdage at der rent faktisk er HUL igennem, så er det sgu da bare at benytte sig af det. Så til jer to – tre mennesker der sidder derude og kan finde på at læse med (ekskærester sikkert, muligvis en ven og helt sikkert min mor), bered jer, for sandhedens time er kommet og nede fra det grumsede grå er der et glimt af mig og en genfunden humor der kræver sin ret.
Det der med at gøre som jeg har lyst kommer ikke altid så let. Tiden op til, har jeg på det seneste oplevet som værende ret præget af tenderende tvangstanker. Efter 48 timers koma var jeg på banen i dag med alle mine projekter. Jeg fik ringet til advokat, kommune og selv banken som jeg opgav at komme igennem til efter ét forsøg for 3 uger siden. Jeg tror ikke engang den fik ringet igennem. Vel, dagen i dag skulle være dagen hvor tingene skulle ske, dagen i går og dagen før var dagene hvor tingene blev tænkt (jeg mener VIRKELIG tænkt) og jeg har i dag både været omkring terassebygning, opsætning af dyreværn, bestilling af 3 kubikmeter jord til at fylde i det enorme hul jeg har i baghaven, efter at have kørt min søster og baby rundt i Kbh for at stemme og diverse andre ting. Hente trommer til forestående trommeweekend, søgt og fundet yogaretreat til efterårsferien, planlagt tivolitur i morgen og været til anden søsters fødselsdag. Come on mand (kvinde) , der er da ikke nogen der skal sige at jeg lider af en depression.
De seneste dages begivenheder (eller mangel på samme – eller dvs, rettere uligevægten af aktiviteter) Fik mig tidligere til at tænke tilbage på en beboer på et psykiatrisk bosted, hvor jeg var i praktik under min uddannelse. Han arbejdede for universet. Så enkelt og selvfølgeligt i hans verden og dog alligevel så kompliceret. For han var jo dødtræt af alt det arbejde og havde i perioder hverken tid til at spise eller sove. Han led virkelig under det, men kunne jo heller ikke bare sådan uden videre forlade sin vigtige post som universets hjælper. Til at starte med tænkte jeg ikke videre over det, men da han i en periode åbenbart havde arbejdet så hårdt at han ikke kunne forlade sin seng af bare udmattelse begyndte jeg at tænke over om det kunne være at han i virkeligheden arbejdede for universet. Om han virkelig sad der nat efter nat og udførte uundværlige opgaver og undersøgelser for den større sammenhæng og at det i virkeligheden passede ham (og universet) meget godt at han boede på dette sted, hvor ingen havde nogen som helst forventninger til ham af nogen art, og han kunne få lov til at udføre det vigtige stykke arbejde i fred, ro og fordragelighed. Ja tænk engang hvis det i virkeligheden hang sådan sammen. Jeg mener det var lige deromkring, i den samme periode, at jeg også tænkte at det måske ikke lige var en karriere indenfor psykiatrien jeg skulle satse på..
Og alt mens jeg har siddet fordybet i mit eget univers, langt væk fra virkelighed og dagens valg bipper der en sms ind med teksten: Det er for vildt!!! Stort RØD FRONT fra pumpehuset til jer!
Og kommer i tanke om at jeg i den grad har haft besøg af både gejst og diskussionslyst gennem dagen i dag, så fremtiden ser i virkeligheden nok mere rød end grå ud lige nu:)
Over and out, forhåbentlig følger fortsættelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar